Sådan arbejdede vi med FOKUSOMRÅDERNE

Af Lotte Thorup, Mølleskolen-Ry

3 års undervisning er afsluttet med et prøveforløb på 2 timer.
Det har krævet mange overvejelser, megen forberedelse og masser af samarbejde i naturfagsteamet at nå dertil.
Hvordan vi nåede helt frem til den afsluttende prøve 9. klasse med baggrund i 3 års arbejde og med et ønske om, at eleverne oplevede sammenhæng mellem undervisningen, undervisningsform og det eleverne blev prøvet i - vil jeg i store træk redegøre for i denne artikel.

At få overblik over det ”nye” i vores fag, og udmønte det i undervisning, har krævet en del samarbejde.

I vejledningen for de enkelte fag, har kompetencerne forskellige former, og fx har fysik/kemi en længere tradition for praktisk arbejde end biologi og geografi. Samarbejdet har derfor krævet, at vi har haft en forståelse for de enkelte fags særlige traditioner, og forskellige tilgange til fx praktisk arbejde, og det har krævet en del møder.


Den nye nationale naturvidenskabsstrategi

Af Kim Christiansen, redaktør

I marts måned blev regeringens nye nationale naturvidenskabsstrategi offentliggjort. I forordet kan man læse, at naturvidenskab og teknologi er en vigtig nøgle for nationens fortsatte vækst og velfærd. Vi kan ikke konkurrere på lige vilkår med nogle af de store lande, som producerer mange naturvidenskabelige kandidater, ingeniører og teknikere. Men hvis man skal tro på regeringens ord i forordet til strategien, så kan en generelt veluddannet befolkning agere fleksibelt og selvstændigt som fagligt dygtige, kreative, kritisk tænkende og dannede individer, der i højere grad kan være med til at styrke landets økonomi.


Tre fede forsøg til de fællesfaglige fokusområder

Af Casper Lohman Jensen, digital redaktør på Clio Onlines naturfagsredaktion

Det kan være svært at finde de helt gode elevforsøg til de fællesfaglige forløb. Her er tre fede forsøg, der giver dine elever mulighed for at arbejde med deres naturfaglige kompetencer.

Eleverne skal til den fællesfaglige prøve vise deres naturfaglige kompetencer. De skal undersøge, modellere, perspektivere og kommunikere naturfagligt. De skal ikke bare have et forsøg og en model med. De skal også kunne beskrive dem med naturfaglige begreber.
Jeg vil her beskrive tre forholdsvis simple forsøg, hvor eleverne kan vise hhv. deres undersøgelses-, modellerings- og perspektiveringskompetence. Der kan nemlig være en idé i at bruge relativt enkle forsøg med en forholdsvis simpel teori, så det bliver nemmere for eleverne at løfte sig op på et lidt mere generelt plan og beskrive forsøget med naturfaglige begreber. Det giver dem samtidigt mulighed for at få vist den sidste naturfaglige kompetence, kommunikation.


Stil åbne spørgsmål til de lukkede forsøg

Eleverne skal arbejde undersøgende i naturfagene - men det er en disciplin, de skal lære. Her får du nogle redskaber, som du kan introducere til eleverne, så de får den undersøgende arbejdsmetode ind under huden.

Af Susanne Hjortlund, Astra

Det første værktøj hedder ‘Tjek din undersøgelse’, og arket fungerer rigtig godt i samspil med det kæmpe arkiv af lukkede forsøg, som de fleste naturfagslærere har på hylderne. Genbrug er godt!

FK03 2018 4 1Gamle forsøg på en ny måde

Eleverne bruger arket som tjekliste, når de skal gå fra forsøg til undersøgelse. Udgangspunktet er et almindeligt lukket forsøg om et givet emne, og eleverne bruger elementer fra forsøget til at bygge undersøgelsen op - fx materialeliste, fremgangsmåde og tegning/foto af opstilling.

Hvis det åbne spørgsmål fx er ‘Hvilken betydning har vindens fart for en vindmølles effektivitet?’, vil de fleste lærere have et forsøg med vindmøller på lager. Eleverne kan støtte sig til fremgangsmåden, materialerne og opstillingen i forsøget og lægge deres egne spørgsmål og hypoteser ned over.


Teknologiske eksperter inviteres indenfor i klasseværelset

Af Stellan Nørreskov Wulff, Engineer The Future Fotos: Kenan Denis Demir

Hvordan arbejder en ingeniør? Hvad skal man bruge naturfaglig viden til i den virkelige verden? Hvordan bygger man et stabilt hus? Det er bare nogle af de spørgsmål, elever landet over kan få svar på, når teknologiske eksperter inviteres indenfor på landets skoler gennem besøgsordningen Book en ekspert. Vi har mødt natur-teknologi-lærer Maria Zernickov-Appel for at få et indblik i, hvad hun fik ud af at få en teknologisk ekspert på besøg i klasseværelset.

”En teknologisk ekspert gør undervisningen virkelighedsnær og skaber et helt særligt engagement hos eleverne. Det var 22 unge med julelys i øjnene.” Sådan indleder natur-teknologi-lærer Maria Zernickov-Appel fra Hillerødsholmskolen i Hillerød, da vi møder hende til en snak om, hvad besøgsordningen ”Book en ekspert” kan bruges til i skolen.


Inspiration til n/t-undervisningen

Af Anders Artmann

Micro:bit i SkolenFK03 2018 8 7

Tidligere IT konsulent i Horsens kommune og lærer, Torben Baunsø, står bag hjemmesiden ”Micro:bit i skolen”. Siden indeholder forløb, idéer og tips til skolers arbejde med micro:bit og er under fortsat udvikling.
Det nuværende materiale blev benyttet i projektet "Micro:bit i Region Midtjylland" i efteråret 2017. Indholdet bearbejdes og videreudvikles bl.a. med afsæt i erfaringer fra dette projekt og kommende aktiviteter i VIA regi.
Alt indhold offentliggøres under Creative Commons CC:BY. Det betyder at alle er velkomne til at benytte og evt. bearbejde materialet og distribuere diverse links, når der krediteres for det oprindelige materiale. Du finder hjemmesiden her: microbit-i-skolen.dk


Nye dybder i klassiske forsøg

Af Susanne Hjortlund, AstraFK03 2018 9 1

Testoteket tilbyder en række værktøjer til de klassiske forsøg, så eleverne gradvist lærer at arbejde undersøgende.

De fleste lærere har et helt kartotek af klassiske forsøg, lige til at benytte i undervisningen, kopiere og dele ud til klassen. Hvordan kan de genbruges, så eleverne kommer til at arbejde undersøgende - så man går fra forsøg til naturvidenskabelig undersøgelse?

Det er der blevet arbejdet med i Testoteket, som er en online samling af forsøg - her har Astras konsulenter udvidet forsøgene, så det undersøgende arbejde kommer i spil.


Sådan hænger verden sammen

Af Maja Plesner, Gyldendal Uddannelse

Gyldendals nye naturfagssystem til udskolingen, Verdens Naturfag, gør det nemt for eleverne at se og forstå sammenhængene mellem biologi, geografi og fysik/kemi.

At tænke de tre naturfag sammen i udskolingen er stadig relativt nyt for mange naturfagslærere og kræver en lidt anderledes planlægning, end de fleste har været vant til.

Ikke mindst, fordi det hidtil har været begrænset, hvad man har kunnet finde af undervisningssystemer, som konsekvent har vist sammenhængene mellem fagene. Men nu er Gyldendal kommet med Verdens Naturfag - det første naturfagssystem til hele udskolingen i geografi, biologi og fysik/kemi, som indtænker det fællesfaglige og er målrettet den fællesfaglige prøve.


Få livestreamet foredrag til din skole

Af Jens Holbech, Fakultetet Science and Technology, Aarhus Universitet

Få foredrag ved naturvidenskabelige forskere livestreamet til din skole eller oplev dem i over 100 biografer, kulturhuse, folkeuniversiteter mv.

Aarhus Universitet udbyder hvert semester en række aftenforedrag under titlen ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab”.
Foredragene er tilrettelagt på et fagligt niveau så elever i grundskolen ældste klasser kan få udbytte af dem. De udbydes typisk tirsdage kl. 19:00 til 21:00 i februar, marts, april, september, oktober og november.
Under foredragene er indlagt en pause på 20 minutter. Det sidste kvarter svarer forelæseren på spørgsmål, som publikum landet over har stillet via sms eller tweets.


Kan elevers produktion af animations-film understøtte deres faglige læring?

FK03 2018 5 1

Denne artikel demonstrerer, hvordan produktion af animationsfilm kan anvendes til at understøtte elevernes arbejde i fysik/kemi og natur/teknologi med at lære faglige begreber, og som et integreret element i undersøgelsesbaseret arbejde (IBSE).

Af Martin Krabbe Sillasen, VIA University College

Ny H.C.Ørstedmedalje til inspirerende grundskolelærere

Af Dorte Olesen og Erland Andersen

FK03 2018 12 2Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) vil nu sætte fokus på de inspirerende grundskolelærere inden for naturfagene natur/teknologi, biologi, fysik/kemi og geografi.  Det gøres ved at uddele en H.C.Ørsted medalje en gang om året i de kommende år.
Haldor Topsøe A/S støtter initiativet ved at lægge et rejselegat oveni.

SNU blev grundlagt af H.C.Ørsted i 1824 og har lige siden stået for formidling af avanceret naturvidenskab og teknik til den brede offentlighed. H.C.Ørsteds foredrag inspirerede bl.a. bryggerfamilien Jacobsen til at indføre helt nye metoder til ølbrygning, og også på andre felter inspirerede han til erhvervsmæssige fremskridt baseret på naturvidenskabelig viden. Samtidig formidlede han selv og andre i regi af SNU viden til studerende og helt almindelige borgere, som gjorde dem i stand til bedre at forstå naturvidenskab samt datidens teknologiske udvikling.