Fagsprogsudvikling i naturfagene

Af Ulla Hjøllund Linderoth, lektor og naturfagskonsulent

Læsning af fagtekster kan være svært. Især uden de fornødne redskaber og tilgange. Faglæreren spiller her en stor rolle, da han eller hun kender sit fag til fulde. Uanset om man underviser i natur/teknologi eller fysik/kemi, skal eleverne have hjælp til at læse fagenes tekster.
Artiklen vil give begrundelser for, hvorfor der eksplicit skal arbejdes med fagsprog i naturfagene, og hvorledes dette kan tilrettelægges. Fagsprogsudviklingen og læsning af fagtekster bliver i artiklen understøttet af en række redskaber, som er direkte anvendelige i undervisningen.  At anvende et nuanceret fagsprog, så snart eleverne møder fagene, kan hjælpe dem til at blive stærke læsere i de enkelte fag.


Energi og naturfag på tværs

FK02 2018 2 2Idéer til arbejdet med det fællesfaglige fokusområde Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan.

Af Erik Marcussen, lærer på Vejlefjordskolen, forfatter, fotograf, webmaster på fysik7.dk

Vi bruger rigtig meget energi. Det er en del af hverdagen, og vores liv kan ikke opretholdes uden energiomsætning.

Energi er en stor udfordring i vort moderne samfund. I mange år har vi brugt af de fossile energikilder som kul, olie, og naturgas. Nu er vi klar over, at vi må lægge om og tage mere hensyn til miljøet. Vi skal udnytte Solens energi bedre, og vores infrastruktur skal overvejende drives med elektricitet.

Det giver store udfordringer helt ned i grundskolen, hvor eleverne skal undervises og gøres miljøbevidste. Vi har seks fællesfaglige fokusområder, som vi på bedste måde prøver at gøre appetitlige for eleverne. Det skal gøres forståeligt og interessant.


Jagten på råstofferne

-et spilbaseret element i den fællesfaglige naturfagsundervisning

Af Hanne Rasmussen, AffaldVarme, Århus, Christina Bælum, Kirkebakkeskolen, Vejle, Line Kastorp Kok, Vejle Kommune og Anne Vibeke Kragelund, Økolariet, Vejle

Råstoffer spiller en vigtig rolle i vores liv. Vi tænker ikke meget over dem i det daglige, tager dem måske for givet og skænker ikke en tanke, at nogle af dem kunne blive en mangelvare eller slippe op og efterlade os med udfordringer, som det bliver besværligt, dyrt eller måske umuligt at løse. Set i et samfundsperspektiv er viden om råstoffer og bæredygtig udvikling helt afgørende for nuværende og fremtidige generationer og deres muligheder. Bl.a. derfor er råstoffer et vigtigt og vedkommende emne i skolen – et emne, som oven i købet passer godt med mange af fagenes videns- og færdighedsmål og med flere af de fællesfaglige fokusområder i folkeskolens udskoling.


Inspiration til n/t

Af Anders Artmann


Big BangFK02 2018 4 7

Årets Big Bang-konference bød igen i år på et par inspirerende dage. Har man ikke været af sted endnu, skal der lyde en opfordring herfra. Men sørg for som minimum at være et par stykker fra samme skole. Dels kan man dele sig op mellem de forskellige oplæg og workshops, dels vil man ganske givet få en del inspiration til fremtidens naturfagsundervisning på ens skole - og så ville det være ærgerligt at være den eneste af sted.
Fra undervisningsministeriets konsulenter blev de fire kompetenceområder fremhævet, og hvis ikke man allerede har et samarbejde mellem natur/teknologi og naturfagene i udskolingen, så er det med at komme i gang. Sørg for at ledelsen afsætter den nødvendige tid til at mødes og planlægge, hvordan man arbejder med de fire kompetenceområder. Der var særligt en efterspørgsel på undersøgelseskompetencen, fordi tilbagemeldinger fra censorerne viste, at mange elever sidste år ikke formåede at vise det i tilstrækkelig grad.


Hvor kommer du fra?

af Tina Ibsen, astrofysiker og formidlingschef Tycho Brahe Planetarium

Astrofysik er et af de naturvidenskabelige emner, der har en stor fascinationskraft på tværs af generationer. Men det er også et emne, der er meget abstrakt. Netop det meget abstrakte ved astrofysik, kan også afskrække nogle fra at dykke dybere ned i fagligheden. I en ny udstilling ’Made in Space’, har vi taget en ny indgangsvinkel til formidlingen af emner som Big Bang, galakser, Mørkt stof, Supernovaer mm. Vi har drejet fortællingen, så den begynder med den besøgende selv i spørgsmålet – Hvad er du?

Hvis vi kigger på et menneske, har vi hud, hår, lunger, hjerte, hjerne mm. Zoomer vi længere ind, består vi af celler og DNA, der er bygget op afd grundstoffer som karbon, jern, oxygen, hydrogen, zink, fosfor og meget mere. Men hvor kommer disse grundstoffer egentlig fra?

Grundstofferne som vi er bygget op af, er oprindeligt blevet dannet i en række forskellige processer i universet. Så for at bygge et menneske op fra bunden af, må vi på en længere rejse helt tilbage til universets begyndelse. Som den amerikanske astrofysiker Carl Sagan sagde i sin programserie Cosmos:


    ”If you wish to make an apple pie from scratch, you must first invent the Universe”



Big Bang til Naturfag - Efteruddannelse til naturfagslærere

FK02 2018 8 2Af Morten Medici

I skoleåret 2017-2018 har Københavns og Aarhus Universitet afholdt et projekt for udskolingens naturfagslærer i hele Danmark. Med udgangspunkt i fortællingen “Fra Big Bang til Moderne Menneske” giver vi naturfagene et fagligt boost og en ny kontekst til undervisningen. Med midler fra A. P. Møller fonden og i samarbejde med ASTRA var 350 lærere tilmeldt projektet i det forgangne år.


Det fælles i naturfagene

Af Keld Nørgaard og Bodil NielsenFK02 2018 9 1

I skolens naturfag skal eleverne blive gode til at fordybe sig i naturfaglige forhold, til at arbejde undersøgende, bl.a. med brug af modeller, og perspektivere det, de finder frem til, til forskellige større sammenhænge. De skal lære at formidle naturfagligt stof til andre og at drøfte naturfaglige spørgsmål. Det skal give dem et godt grundlag for selv at tage stilling og handle i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen. 

Der er noget, der er fælles for skolens naturfag.

Der er særlig viden og færdigheder knyttet til hvert af fagområderne fysik/kemi, biologi og geografi, men viden fra hvert af områderne skal ofte bruges sammen for at belyse fælles naturfaglige spørgsmål fra forskellige sider.
Desuden skal eleverne i alle skolens naturfag lære at undersøge naturfagligt, at bruge og udvikle modeller, at perspektivere og at kommunikere om og med naturfagene.
Det handler vores bog om: Det fælles i naturfagene – og hvordan man kan undervise i det i natur/teknologi og i de tre fag i overbygningen og skabe en progression.


En tur på Deutsches Museum

FK02 2018 10 1
Af Uffe Büchert, der har fået støtte af Lindersdorfs Rejsefond til besøget.

Deutsches Museum. Navnet oser af kvalitet, grundighed og omfangsrighed.
Minedrift, ubåd, lokomotiver, det første fjernsynsapparat, interaktive udstillinger, raketter, Foucaults pendul, telefoncentral mm. Alt, hvad man kunne forestille sig af tekniske landvindinger, var samlet på dette sted. Et slaraffenland for et teknik-interesseret menneske.


Indien – tur retur

Af Gunnar Cederberg, turen var støttet af midler fra Lindersdorf Rejsefond

Formålet med rejsen var især at evaluere resultatet af tidligere besøg samt hjælpe og inspirere tibetanske science-lærere i Indien til at yde en bedre og mere spændende science-undervisning. Dagligdagens ressourcer til udstyr, der kan anvendes ved den eksperimentelle del af fysik/kemi-undervisningen, er dog yderst knap  og oftest dårlig vedligeholdt.

Rejse og ophold blev delvis finansieret med egne midler samt et tilskud fra Linderdorfs rejsefond. Med på rejsen var – som ved tidligere rejser til Indien – Erland Andersen, formand for Fysik- og kemilærerforeningen i København/Sjælland. Jeg takker for det økonomiske tilskud fra fonden.