Du har afvist cookies, derfor vil hjemmesiden ikke fungere optimalt. Du vil ikke kunne logge ind eller registrer og betale før du accepterer cookies.

Du kan ændre dit valg af cookies nederst på siden.

Om det nye kilogram

Af Erik Both, tidligere lektor ved Fysik, DTU og lærebogsforfatter.
Den danske kg-normal i vakuumbeholdere. Foto: Leif Tuxen

20. maj 2019 bliver en ny definition af kilogrammet officielt indført. Artiklen beskriver denne definition, der umuligt kan forklares for eleverne.

Alt var nemmere og bedre i gamle dage. Et sekund blev defineret som en bestemt brøkdel af varigheden af et år. Et kilogram og en meter var definerede ud fra nogle normaler af en platin-iridium-legering. Det kunne eleverne forstå. Men i 1967 begyndte problemerne. Det havde vist sig, at varigheden af et år ikke var en konstant størrelse. Sekundet blev i stedet defineret som afstanden mellem et antal bølgetoppe i en bestemt mikrobølgestråling fra cæsium. I 1983 begyndte de næste problemer for eleverne, idet meteren nu blev defineret ud fra lysets fart. Og 20. maj 2019 bliver det helt forfærdeligt (ud fra et formidlingssynspunkt), idet kilogrammet fra da af defineres på grundlag af Plancks konstant. Alle disse definitioner gør det umuligt for grundskoleelever at følge med.
I denne artikel beskrives meter- og kilogramdefinitionerne. Måske kan noget af indholdet gavne læserne, når de fundamentale SI-enheder skal beskrives for eleverne. Artiklen behandler ikke de andre SI-enheder, sekund, ampere og kelvin, der benyttes i grundskolen. Enhederne for strømstyrke og temperatur ændres også i maj, så de bliver udtrykt ved elektronladningen og Boltzmanns konstant.

Registrer dig for at læse mere …

© 2020 Fysik- og Kemilærerforening. Alle rettigheder forbeholdes.