Når FÆLLESFAGLIGundervisning er noget helt andet

Af Jonas Jensen

FK5 2017 1 2
Fællefaglig arbejde i naturfagene kan forveksles med parallel undervisning i de tre fag, der indgår.

Derfor er der udfordringer og muligheder, der skal tages op, hvis elevernes udbytte skal svare til de forventninger, som politikere og forskere har til undervisningen.Jonas Jensen vandt 2. prisen ved lærerprofession.dk's konkurrence for bachelorprojekter. Hele opgaven kan læses her.......

I maj 2015 vedtog man ved lov L181 en fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og  geografi. Dermed  var fællesprøve i naturfagene er realitet. Ifølge lovforslaget var målet, at eleverne skal opleve, at naturfag ikke blot er adskilte og måske lidt tunge vidensfag, men derimod fag, der giver eleverne nogle grundlæggende naturvidenskabelige tankegange og metoder, som giver dem indsigt i at belyse forskellige naturfaglige problemstillinger, der går på tværs af fagene.”

Internationalt  er  det  ikke  ualmindeligt, at fysik/kemi, biologi og geografi er integreret i ét samlet fag og derfor, selvfølgelig, afsluttes med en fælles prøve. Sammenlignet med disse lande, står man derimod i Danmark med gennemførelsen af loven fra 2015 med en ganske unik situation, hvor de ellers helt adskilte fag nu skal prøves med en fælles prøve, baseret på kun periodevise fællesfaglige forløb. Dertil kommer muligheden for en skriftlig udtræksprøve, som kun knytter sig til et af de tre fag, og som ikke har en fællesfaglig interesse.

Sådan foregår det i praksis

Hvordan bliver mulighederne i loven så udnyttet? Ikke alle steder lige godt. I alt fald tyder de undersøgelser, som jeg har foretaget i forbindelse med mit bachelorprojekt, at nogle lærere tror, at de arbejder fællesfagligt i naturfagene, når de faktisk arbejder parallelt i de tre fag, der udgør naturfagene, og undersøgelserne viser også, at det er muligt at identificere flere forskellige udfordringer og muligheder i forbindelse med det faglige samspil.


Uddybende spørgsmål til naturfagsprøven

Af Lotte Thorup, folkeskolelærer, naturfagsvejleder og beskikket censor. 

Et indlæg der sikkert kan føre til debat om, hvad der egentlig er det nye i naturfagsprøvens vurderingsgrundlag, og hvordan de uddybende spørgsmål kan give et bedre grundlag for karakterfastsættelse.

Mit mål med denne artikel er ikke at starte en debat om, hvordan prøverne afholdes, eller værdien af den obligatoriske naturfagsprøve (selvom det sikkert tydeligt skinner igennem, at jeg er vældig begejstret for naturfagsprøven), men give konkrete eksempler på hvordan de uddybende spørgsmål kan se ud og bruges. Derfor finder jeg det væsentligt at beskrive i hvilken sammenhæng, jeg ser de uddybende spørgsmål.


I Vejledning til folkeskolens prøver i fagene fysik/kemi, biologi og geografi - 9. klasse står der på s. 18:
Bedømmelse


-Eleverne prøvess, i hvor høj grad de
Udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling.
-Kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere faglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver
-Kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller
-Kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig teori med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling
-Kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi og geografi
-Kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling


Tidligere blev eleverne prøvet i

- viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold
- at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske   forsøg
- at kunne anvende relevante teorier i forhold til oplægget og forstå sammenhængen mellem teori og forsøg
- at kunne redegøre for og begrunde valg af praktiske arbejde
- at kunne vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr
- at kunne redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed


Inddrag primærmaterialer i naturfagsprøven

FK5 2017 3 1
Af: Marianne Hald, uddannet biolog og adjunkt på University College Nordjylland og Christina Frausing Binau, uddannet folkeskolelærer og naturfagsvejleder, konsulent i Astra - Nationalt Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed samt beskikket censor

Artiklen sætter fokus på, hvordan vi kan inddrage undersøgende arbejde i biologi, geografi og fysik/kemi på en ligeværdig måde til den fælles naturfagsprøve. Vi foreslår inddragelse af såkaldte primærmaterialer, der kendes fra eksaminer i biologi og geografi i læreruddannelsen.

Først et tilbageblik til prøven i juni 2017:“Når vi kommer hen til jer igen, vil vi gerne se jeres næste forsøg”, siger den ene eksaminator, idet de to eksaminatorer og censor forlader de to elever og deres opstilling med udbrændte tændstikker i cirkelformation. Eleverne har med tændstik-forsøget forklaret om kontrollerede og ukontrollerede kædereaktioner og derefter fortalt, hvor i vVerden uran udvindes.


DET BLÅ GULD

Af Ole Haubo Christensen, naturfagskonsulent VIA CFU Aarhus

FK5 2017 4 1
Bæredygtighed har mange ansigter. Bæredygtighed bruges på linje med innovativ og andre buzzwords til at understrege, at et produkt er med på beatet, moderne og på alle måder har gode karaktertræk. Bæredygtighed har også en central plads i naturfagenes fællesfaglige fokusområder.

       
Find elevbog og lærervejledning på aarhusvand.dk/detblåguld

Alle seks centraltformulerede fællesfaglige fokusområder har en bæredygtighedsdimension. Bæredygtig produktion, bæredygtig energiforsyning, udledning af stoffer, strålings indvirkning, teknologiens betydning og drikkevandsforsyning for fremtidige generationer lægger alle vægt på den menneskelige faktor i forhold til at skabe de bedst mulige vilkår for natur og mennesker.

Det blå guld er ingen undtagelse. Det blå guld er et supplerende lærermiddel til undervisningen i det fællesfaglige fokusområde Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer i naturfagene 7. – 9. klasse.

Det blå guld er struktureret i undertemaerne: Det løber rundt, Fra grundvand til drikkevand, Havet sletter ikke alle spor og Fremtidens drikkevand. Temaerne indeholder korte elevtekster, masser af filmklip og arbejdsforslag og en række enkle forsøg. Visning af enkelte filmklip kræver UNIni-Login.

Verdensmålene er også vores mål

Det overordnede mål med Det blå guld er at arbejde med den overordnede problemstilling – Hvordan sikrer vi rent drikkevand til alle i fremtiden? FN vedtog i 2015 en række nye Verdensmål. Et af de centrale mål er Verdensmål 6 – Rent vand og sanitet til alle. Hvordan klarer vi det i en verden med klimaforandringer? Vi har masser af saltvand, men kan vi bruge det til drikkevand? Hvor får vi vores vand fra, og hvordan dannes vores drikkevand? Kan vi se på vandet, om det kan drikkes, og hvordan kan vi rense det? Spørgsmål til eleverne som lægger op eftertanke og undersøgelse. Nogle handler grundlæggende om at sikre et godt liv for alle på Jorden. Andre handler om, hvordan vi ønsker at vores verden skal fungere.


Efterårsferie på museum

Af John Frentz, pensioneret lærer

Som engageret naturfagslærer med lyst til at formidle naturvidenskab på anden vis end i folkeskolen har jeg gennem flere år medvirket som frivillig formidler, nårGennem de sidste 15 år har Steno Museet i Århus har åbnet dørene i efterårs- og vinterferierne for børn i alderen fra 6 til 10-12 år – ofte ledsaget af forældre eller bedsteforældre.

Kontakten blev etableret gennem mit medlemskab af Steno Museets Venner – en venneforening for et af de fire sSciencemuseer under Aarhus Universitet. Som bestyrelsesmedlem i foreningen blev jeg desuden på et tidspunkt knyttet til arrangementsgruppen for ferieaktiviteter som forbindelsesled til de øvrige frivillige fra venneforeningen, således at disse også kunne komme med bud på aktiviteter til arrangementet. Vi er alle nuværende eller tidligere lærere inden for de naturvidenskabelige fag og har derfor gode forudsætninger for at kunne gå ind i formidlingen med aktiviteter i forbindelse med emner som navigation, computeren, lyd, astronomi mv.

FK5 2017 5 4
Mål og opstart

Steno  MåletMuseets mål med har været at tilbyde ferieaktiviteter til denne målgruppe indenfor det naturvidenskabelige område er, at – både så gæsterne både opleverde noget, bliverev overraskede og undrerde sig – og gerne går derfra med en mulig forståelse affor nogle naturvidenskabelige sammenhænge som ekstra bonus. Om dette lykkedes i efterårsferien 2017 kan måske bedømmes ud fra de kursiverede eksempler på observationer i artiklen.


Inspiration til n/t-undervisningen

Af Anders Artmann
FK5 2017 6 4
Slå et slag for tværfaglighed (og få flere lektioner i n/t)

Naturvidenskabens evne til at få mennesker fra forskellige kulturer til at arbejde sammen er ikke altid først i nyhedsstrømmen om videnskabelige opdagelser. Men projekter som den internationale rumstation (ISS), frøbanker, CERN og forskellige genom-projekter viser at naturvidenskab også handler om mellemmenneskelige relationer og dermed kulturprojekter.  
Videnskab.dk bragte historien om et samarbejde mellem klimaforskere og historikere, der påviste en sammenhæng mellem vulkanudbrud og oprør i Det gamle Egypten.
Forskerne sammenholdte data fra Nilens vandstandsniveau og vulkansk aktivitet og så et tydeligt sammenfald. Ligeledes fandt de sammenfald mellem vulkansk aktivitet og perioder med social uro og oprør i Det gamle Egypten. Forskerne udledte heraf, at vulkansk aktivitet et sted på Jorden gav mindre vand i Nilen, og dette førte til en ødelagt høst og indkomstgrundlag for bønderne blev forringet.

videnskab.dk/kultur-samfund/vulkanudbrud-lagde-grund-til-oproer-i-det-gamle-egypten


Peter Hald er tilbage med 169 kemiske eksperimenter

FK4 2017 7 4
Peter Hald er tilbage med en opfølger til bogen ShowKemi fra 2005. Heri var der 95 spektakulære eksperimenter og demonstrationsforsøg. Den nye bog indeholder næsten dobbelt så mange eksperimenter, og den er planlagt til at udkomme i julemåneden.
fysik•kemi bringer eksklusivt et af de 169 eksperimenter på de næste sider. Det er det tredje og sidste eksperiment, som vi bringer fra bogen.

Peter Hald indleder sig kommende bog med:

SIKKERHED OG FØRSTEHJÆLP

Der dør 14.000 danskere af at ryge hvert år, og trafikken dræber i omegnen af 200 og kvæster årligt cirka 30.000 mennesker. Det er derimod meget sjældent, at man hører om nogen, der er kommet til skade ved kemiske eksperimenter. Det skyldes ikke, at kemikalier er ufarlige. Der er en risiko ved at eksperimentere, men kemikere ved, hvad de arbejder med, og de er gode til at træffe de rigtige forholdsregler. Men både for de erfarne som de uerfarne er det under alle omstændigheder vigtigt at vide, hvad du skal gøre, hvis noget går galt.


Flashkort til fysik/kemi

Anmeldelse af Erland Andersen

FK5 2017 8 1ABCbox findes i forskellige udgaver, et par til gymnasialt niveau og foreløbigt en enkelt til fysik/kemi-undervisningen i grundskolen.

De små kort kommer i en æske og er delt op i forskellige kategorier som symboler, elektriske kredsløb, radioaktivitet, tilstandsformer, labudstyr, atomer, alkaner, ioner, syrer og baser.


Studieturen til Lund

FK5 2017 9 1
Af Gitte Bailey Hass og Søren Kirchheiner.

Dette arrangement er støttet af Lindersdorfs Rejsefond

En tidlig morgen sidst i august mødtes en større flok forventningsfulde fysik/kemilærere fra hele landet i Kastrup Lufthavn. Afdelingen for København/Sjælland havde arrangeret en studietur til Lund i Sverige, hvor vi skulle besøge de to store forskningslaboratorier ESS og Max IV. Ud af de mange deltagere, der havde modtaget økonomisk tilskud til turen fra Lindersdorfs Rejsefond, blev det os, Søren og Gitte, som fik lov at skrive artiklen fra turen. Hvis du som læser ønsker at dykke yderligere ned i de teknologier, der anvendes ved ESS eller Max IV, er der lidt links til sidst i artiklen.


Nye kravlenisser til alle


Illustrator Thomas Clausen har kreeret nye kravlenisser af berømte videnskabsmænd.

Udskriv forsiden på karton og ...klip ud.
fysik•kemi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

Isaac Newton (England, 1682 - 1727):

Den mest betydningsfulde mand i den videnskabelige revolution op gennem 1600- og 1700-tallet. Hans love om bevægelse og gravitation er grundlæggende for den klassiske fysik, der forklarer vores omverden, som vi umiddelbart opfatter den. Med Newtons love kunne man forudsige legemers bevægelser, og hans matematiske og logiske tilgang til verden skabte en sammenhængende og almengyldig måde at opfatte fysikken omkring os på.
Newton så også, at det hvide lys indeholder alle regnbuens farver, og inden for matematik grundlagde han differentialregningen. Isaac Newtons hovedværk ”Naturfilosofiens matematiske principper” er blandt verdenshistoriens vigtigste og mest banebrydende naturvidenskabelige bøger.