Forsøg med blanding af sprit og kaliumpermanganat – en rigtig dårlig ide!


Af Karina Møller og Berit Lamp Grønkjær, Ikast Nordre Skole

Denne artikel handler om et almindeligt kemiforsøg som gik grueligt galt. Fysik/kemi-læreren blev forbrændt på 13% af kroppen.

FK2 2017 1 1
En mandag i november 2016 havde jeg (Red.: Karina Møller) fysik/kemi med min 7. klasse, som så mange gange før. Der var 24 elever i klassen, så vi sad lidt klemte, fordi fysiklokalet har pladsforhold til 18 elever. Derfor var vi to voksne i fysik/kemilokalet. Heldigvis for det – ellers var jeg nok ikke i live i dag!


Forsøget

Vi skulle arbejde med stoffers evne til at indgå i kemiske reaktioner. Jeg havde planlagt at vise eleverne et meget almindeligt demonstrationsforsøg, hvor man hælder kaliumpermanganat på en mursten og tilsætter glycerol. Der skete en selvantændelse af blandingen da kaliumpermanganat oxiderer glycerolen, og temperaturen stiger ved denne kemiske reaktion mellem de to stoffer. Eleverne syntes forsøget var spændende, og de forstod lidt bedre, hvad jeg mente, når jeg har talt om kemiske reaktioner.


Få styr på vurdering af elevernes naturfaglige kompetence

Af Susanne Hjortlund, Astra

Lige om lidt går det løs med den nye fælles prøve i naturfagene. Nogle skoler gennemførte prøven frivilligt sidste år, men for de fleste er det nyt. Vurderingsskemaet er et godt redskab - både til prøven og i den løbende evaluering.

FK2 2017 2 1
Når lærere med forskellige fagligheder skal føre elever til den fælles prøve inden for de tre naturfag, giver det helt naturligt nogle udfordringer, når de skal bedømme elevernes opnåelse af naturfaglige kompetencer - hvor kompetence også er et nyt begreb i grundskolen. Man skal holde tungen lige i munden for at få alle kriterier med i bedømmelsen.

Derfor har Astra i samarbejde med KATA Fondens- Klog på Naturfag- udviklet et vurderingsskema, som kan gøre den fælles prøve - og den løbende evaluering op til prøven - mere overskuelig og til at håndtere. Skemaet blev præsenteret på Big Bang-konferencen i marts, hvor deltagerne i workshoppen afprøvede skemaet ud fra tre undervisningssituationer i hhv. undersøgelse, modellering og perspektivering.


Nyt fra telegrafen 2017 nr.2

Redigeret af Kim Christiansen

Nft 2 2017 4
Chuck Berry’s unikke forbindelse til kosmos.

I 1977 blev Chuck Berry's hit "Johnny B. Goode" historisk, da nummeret kom med på The Golden Record, en kollektion af musik, som blev sendt ud i rummet med med NASA's Voyager.
Ni år senere skrev Carl Sagan and Ann Druyan, der lavede playlisten, til Berry på hans 60 års fødselsdag for at takke ham.
Chuck Berry døde i marts 90 år gammel. Hans musik lever stadig - også i rummet.

 


 
 
Celledeling på 23 sek.

Se en celledeling af et almindelig haletudseæg fra fire celler til flere millioner på bare 23 sekunder.
Det tog ifølge francischeefilms omkring 33 timer ved en temperatur på 15-17˚ C at lave. celledelingsfilmen.


UDBLIK TIL KEMI

Redigeret af Kim Christiansen

FK2 2017 3 2På internettet har vi fundet inspiration til din undervisning i kemi


FORSKELLEN PÅ IONBINDINGER OG KOVALENTE BINDINGER

Nedenstående skema giver  et  indtryk  af,  om  et stof har ionbinding eller en kovalent binding. Skemaet  er  en  genera-
lisering,  og  der  findes undtagelser. Skemaet er fundet her: http://www.shmoop.com/bonds-or-bitals/lab-tips.html

 


 


Det multifunktionelle naturfagslokale


Af Bjarne Nybo, MMA Møbler. 

FK2 2017 4 3
Big Bang- konferencen i Odense den 23. og 24. marts gav os hos MMA Møbler et godt indblik i, hvad undervisere i fysik og kemi har af overvejelser om indretning af fag lokaler. Mange skoler har fået indrettet nye lokaler til fysik/kemi og andre tilkendegav, at der var planer om indretning eller renovering af lokaler på deres skoler. En fælles trend i tilbagemeldingerne er, at undervisere oplever en lille grad af indflydelse på- og inddragelse i forbindelse med indretning af undervisningslokaler, som derfor opleves som mangelfulde til deres undervisning.

Multifunktionelle lokaler til store og små.

Der er en række parametre, der bør overvejes, når skoler skal indrette eller renovere lokaler til fysik/kemi:

•         Lokalerne skal være multifunktionelle, så de kan anvendes til undervisning i alle naturfag. Eksamener er nu tværfaglige og omfatter alle naturfag i én eksamen. Samtidig er der omkostningshensyn at tage - uden at det må gå ud over undervisningskvaliteten. Derfor giver det god mening at gøre lokalerne multifunktionelle, så de kan omstilles til flere naturfag.
•         Indskoling og de yngste klasser arbejder også med naturfag. Underviserne efterlyser indretningsløsninger, der tager højde for undervisning af de små elever. Det multifunktionelle naturfagslokale, kan udnyttes optimalt ved at tænke i højdejusterbare borde og stole og ved at gøre sig overvejelser om eksperimenter, der er i øjenhøjde med de yngste klasser.


Programmering i indskolingen: Idekatalog

Af Sophie Hovdekorp

FK2 2017 5 3
Artiklen er en opfølgning på ”Programmering i indskolingen” fra blad nummer 1 (2017). Her følger et idekatalog til leg med programmering på tværs af fagene i 0. til 3. klasse.


Robotter til de små er formidable, men ikke et must for at komme i gang med programmering i indskolingen. Selv om skolen ikke vil eller kan investere i f.eks. Bee-Bots behøver leg med programmering ikke begrænse sig til at sidde ved en skærm. I indskolingen kan leg med kode og programmering inddrage flere af de andre emner, børnene træner. Mønstergenkendelse, talrækken, bogstaver, tabeller, retningssans, at afkode og opsætte instruktioner, fejlsøge og positivt håndtere og lære af fejl, samarbejde, positive rutiner m.m.

Et mål for et større tværfagligt projekt i indskolingen kunne være at introducere eleverne til programmering gennem fagfaglige aktiviteter kombineret med aktiviteter, der fokuserer på evnen til at genkende, følge og opstille instruktioner, samarbejde, kreativitet, ideudvikling, afkodning af processer og mønstre samt fejlfinding.
Lav et forløb, der veksler mellem fælles instruktioner og elevernes arbejde med egne løsninger og deduktioner. Sørg også for at veksle mellem fysiske øvelser og lege væk fra skærmen og arbejd f.eks. med programmeringssproget Scratch og/eller ScratchJr alt efter, om der er adgang til tablets og pc samt børnenes alder og forudgående færdigheder. Inddrag øvelser og lege hvor eleverne lærer at genkende mønstre i hverdagen, omsætte dem til instruktioner, der kan følges af andre end dem selv.
Forløbet kan med fordel munde ud i et færdigt program i f.eks. ScratchJr eller Scratch, hvor eleverne selv har skabt en eller flere elementer i form af baggrunde, lyde, sprites (figurer), kostumer m.m. Eleverne arbejder i forløbet med at skabe en animeret fortælling gennem programmering af elevernes egne elementer. Undervejs understøttes arbejdet med ScratchJr og Scratch med sideløbende mindre projekter, der inddrager de enkelte fags mulighed for at bidrage til proces, forståelse og endelige produkt.
ScratchJr og Scratch vil give børnene en større forståelse for logisk at opstille instruktioner end f.eks. Minecraft og lignende programmer på dette alderstrin.
Der vil være væsentlig forskel på, hvad eleverne kan og finder interessant i 0. og 3. klasse. Hvor elever i 0. klasse måske blot skal se indmaden i en computer og herefter snakke om computere i vores dagligdag, er det muligt i 3. klasse at lade dem skille en computer ad og pille de enkelte dele ud og bruge dem i f.eks. billedkunst.


Fototropi


FK2 2017 7 2En undersøgelse af, om planter vokser mod lys.

Af Anders Artmann

Vokser planter faktisk mod lyset eller er det en tilfældighed? Forsøget her kan benyttes til at undersøge, om planter (i dette tilfælde en stangbønne) vokser mod lyset.
Til forsøget er der benyttet 4 kartoner af 1 liter (fx 4 mælkekartoner), spagnum, tape, hobbykniv og en pose stangbønnefrø.
Hvis kartonerne har plastiklåg, bør man lukke disse af med fx sort plastik, så der ikke slipper lys ind. Der blev ikke lukket af i dette forsøg, og det kan ses på resultatet.


Inspiration til n/t-undervisningen

Af Anders Artmann
FK2 2017 6 1
Spar på vandet

”Spar på vandet” er en app og et læringsspil fra FK2 2017 6 4
en kampagne i Roskilde om bæredygtig vandindvinding. Formålet i kampagnen er at informere om gevinster ved at spare på drikkevandet og ved at undgå forurening af grundvandet. I spillet fortælles om vandets vej til vandhanerne og de udfordringer, der kan være undervejs.
Spillet har tre temaer: der er en animationsfilm, et spil og en quiz. Man optjener point undervejs og får et samlet resultat til sidst.

Man kan finde flere oplysninger om kampagnen påroskilde.dk

Findes til apple og er under udvikling til android.itunes.apple.com



Flyt undervisningen ud på toilettet i uge 39

FK2 2017 8 3

Af Susanne Hjortlund, Astra.

Er skolens toiletter for ulækre? Og er der overhovedet nok toiletter til at alle eleverne kan nå derud i frikvarteret? Mange børn og unge holder sig hellere end at bruge skolens toiletter, og det går ud over helbredet. Det sætter årets Masseeksperiment fokus på.

FK2 2017 8 1
Årets Masseeksperiment handler om skoletoiletter. Stadig flere børn og unge får problemer med blærebetændelse og inkontinens, fordi de ikke vil bruge skolens toiletter. Hver 10. elev fra første klasse tisser stadigvæk i bukserne. Og i de ældre klasser fortæller eleverne, at de ikke kan koncentrere sig, fordi de går og holder sig. Men hvorfor - og hvor galt står det egentlig til med toiletterne? Det undersøger børn og unge over hele landet i uge 39 under Naturvidenskabsfestival.

 

“Det er vigtigt, at børnene lærer fra små, at der ikke er noget pinligt ved at skulle på toilettet. Når man skal, så skal man! Det skal vi som voksne kunne håndtere, så børnene ikke forfalder til at holde sig, til de kommer hjem. Det kan føre til problemer med blærebetændelse og inkontinens, der forfølger børnene op gennem livet. Og rent indlæringsmæssigt kan det være svært at koncentrere sig, hvis man kun kan tænke på at holde sig,” siger programleder for Naturvidenskabsfestival Estrid Brandorff fra Astra.